VI ELSKER HISTORIE

Der var engang i Grønland

Saqqaq-kulturen
Sisimiut har været beboet i omkring 4.500 år af mennesker fra Saqqaq-kulturen, der ankom fra de arktiske egne af Canada. I løbet af den første periode bosatte de sig talrige steder langs den grønlandske vestkyst. På dette tidspunkt lå vandstanden en del over den nuværende, der dog gradvist er faldet efter mange års landhævninger. Saqqaq-kulturen forblev i det vestlige Grønland i næsten to tusinde år. I modsætning til de efterfølgende indvandringer efterlod Saqqaq-kulturen et utal af grave og andre arkæologiske skatte langs Davisstrædet fra Diskobugten til Labradorhavet syd for Nuuk.
Undersøgelser nær lufthavnen har afdækket de skiftende bebyggelsesmønstre i Saqqaq-kulturen. Her har undersøgelser vist, at kulturens boliger varierede fra telte af dyreskind til hytter af tørv. Undersøgelserne viser også overgangen fra enfamilies bebyggelser til små landsbyer med flere familier. Der er dog ingen tegn på, at kulturen har været struktureret i en større skala. Til trods for dette er der bevis for, at der har været foretaget en koordineret rensdyr-jagt, der enten blev organiseret i landsbyen eller af individer, der var løst forbundet. Selvom nutidens teknologi indenfor DNA-forskning tillader, at forskere kan undersøge kulturens færden, er det endnu ikke lykkedes at finde grunden til kulturens forsvinden.

Dorset-kulturen
Efter århundreder uden nogen fast befolkning ankom den anden bølge af indvandrere fra Canada. Denne bølge bragte Dorset-kulturen til Vestgrønland og er kendt som “Dorset I”, der ankom omkring år 500 e.Kr. og bosatte sig omkring år 700 e.Kr. Den tidlige Dorset-kultur blev efterfulgt af “Dorset II”, der ikke har efterladt mange arkæologiske artefakter nær Sisimiut. Der er heller ikke blevet fundet betydelige artefakter længere sydpå, hvorimod der længere nordpå er fundet en del, især
i området nær Diskobugten. Omkring Sisimiut er der dog fundet rester som både dyrenegle og harpuner.

 

Vidste du, at ved grundlæggelsen blev byen på grønlandsk kaldet Amerloq, efter Amerloq-fjorden tæt ved byen?

Vidste du, at grønlændere i dag er efterkommere af Thule-kulturen?

Vidste du, at Sisimiut har været beboet i omkring 4.500 år af mennesker fra Saqqaq-kulturen?

Thule-kulturen
Størstedelen af byens befolkningen repræsenterer i dag efterkommerne af Thule-kulturen, der ankom for næsten tusind år siden. De første optegnelser er dateret til omkring det 13. eller 14. århundrede. Thule-kulturens befolkning var meget mere teknologisk udviklet end den tidligere Dorset-kultur, selv om de stadig næredes af jagt af walrusser, rensdyr og især sæler. Dette kaldes også en subsistensøkonomi, hvor produktionen (her jagt) hovedsageligt er til privat forbrug, hvilket var karakteristisk for den tidlige Thule-kultur.

Vandniveauet var dengang betydeligt højere end i dag, og derfor var Sisimiut-dalen øst for Ulkebugten delvist under vandet. Her er de fleste artefakter og historiske grave blevet fundet. Kystlinjen mellem Sisimiut og Kangaamiut havde en rig fauna, hvilket gjorde området attraktivt for indvandring. På grund af den store mængde historiske genstande, er området fra 2003 en kandidat til UNESCOs verdensarvsliste.

Kolonitiden
Der er ingen tydelige tegn på historisk, nordisk bebyggelse i området. På det tidspunkt hvor Hans Egede etablerede hans første danske kolonier, var det de hollandske hvalfangere der dominerede området omkring Sisimiut. Dette resulterede i at da Hans Egedes Bergenkompagni grundlagde en hvalfangststation på Nipisat Ø, der ligger ca. 30 km nord for den nuværende by, blev den hurtigt brændt ned af de hollandske fangere. Det var først da Jacob Severin fik monopol på den grønlandske handel og samtidig fungerede som agent for den danske flåde, at hollænderne blev udkæmpet i en række vigtige slag i 1738-39.
Da den nuværende by blev grundlagt i 1764 af “Det almindelige Handelskompagni”, var det som kolonien Holsteinsborg, opkaldt efter greve Johan Ludvig Holstein, der også var formand for Missionskollegiet og derigennem sørgede for en ordentlig missionering i befolkningen. Ved grundlæggelsen blev byen på grønlandsk kaldt “Amerloq” efter fjorden Amerloqfjorden tæt ved byen. Kolonisterne anlagde flere landsbyer i området, hvor der i dag kun er to tilbage; Itilleq og Sarfannguit. Ifølge “Den Kongelige Grønlandske Handel” var Holsteinsborg centrum for handel med rensdyrskind.

Adskillige af de oprindelige bygninger fra det 18. århundrede findes stadig i Sisimiut, heriblandt Gammelhuset fra 1725 og den Blå Kirke fra 1775, der er den ældste kirke i Grønland. Blå Kirke blev oprindeligt opført i bygden Ukiivik, der indtil 1764 var Holsteinsborg. Kirken blev flyttet til den nuværende placering sammen med resten af byen. Indgangen til kirkegården ved den Blå Kirke er dekoreret med en unik port af hvalkæbeben. Den nye kirke, Sisimiut Kirke, på klippen, blev opført i 1926 og udvidet i 1984. 

I 1801 blev byen ramt af en koppeepidemi, der dræbte 400 indbyggere. Byen overvandt hurtigt tilbagegangen og voksede igennem hele det 19. århundrede.

1900-tallet og frem
I det 20. århundrede oplevede byen industrialiseringen, da der blev etableret en havn. I 1924 opførte Royal Greenland den første fiskefabrik i Grønland. Fiskeri er stadig det primære erhverv i Sisimiut med bl.a. en specialisering indenfor rejeindustrien.

Indtil 2008 var Sisimiut administrativt centrum for Sisimiut Kommune, der blev den nye Qeqqata Kommune fra den 1. januar 2009. Dog bevarede Sisimiut sin status som administrativt centrum for den nye kommune, der udover Sisimiut Kommune består af den tidligere Maniitsoq Kommune og den tidligere amerikanske flyvebase Kangerlussuaq, der tidligere var uden for kommunal inddeling. Kommunalbestyrelsen består af 13 personer ledet af borgmester Hermann Berthelsen. Kommunalbestyrelsen er repræsenteret af de fire primære partier i Grønland; Siumut, Atassut, Demokraterne og Inuit Ataqatigiit.