VI ELSKER FLORA

Der er omkring 500 plantearter i Grønland, men der er stor forskel mellem vegetationen i de store polare ørkener i nord og de frodige og velbevarede dale i syd. Den arktiske sommer er kort men hektisk, hvilket betyder at landet blomstrer fra starten af juli til midten af august. Grønlands nationalblomst er storblomstret gederams, som på grønlandsk bliver kaldt “Niviarsiaq” hvilket betyder “ung pige”. 

Der er 22 forskellige plantearter og buske i Sisimiut og omegn. I juni kan alperosen, som er en lilla blomst, både ses inde i og udenfor byen. Mange af de lokale beboere tager ud i landskabet for at samle Fjeld-ene og Grønlandsk post, som både bruges til madlavning og medicinsk brug. Fra maj til august måned kan du samle de traditionelle sortebær (bjerg sortebær) og blåbær (Mosebølle, Arktiske blåbær). Disse bær blive både brugt til bagning og madlavning. Mange af de lokale fryser bærerne ned, så de har glæde af dem hele året. Der er 63 forskellige arter af urter i det centrale Grønland, hvor du enten kan finde dem ude i naturen eller inde i byen. Urterne gror forskellige steder som for eksempel på frodige og fugtige heder, stenvægge, bjergfjelde og græsarealer. Når du vandrer i Sisimiut, vil du finde den farverige grønlandske blåklokke, storblomstret gederams, som er Grønlands nationalblomst. Det er en tradition i Grønland, at holde kaffemik ved enhver større lejlighed, og her er det en optimal mulighed at gå ud og plukke nogle blomster til at dekorere kaffemik-bordet med. Der er mælkebøtter, sne-ranunkel, almindelige rølliker, stenbræk og fjeld-valmuer overalt i Grønland. 

Mellem maj og juni blomstrer 25 forskellige græsarter og siv i Sisimiut og det omkringliggende område. Når du går en tur i byen, kan du se en masse af det arktiske bomuldsgræs, som vokser på vådt torv, sand eller lerbund ved søer, damme og langs vandløb.

Foruden alle plantearterne, er der også svampe, bregner, alger, mos, lav og padderokker, som findes overalt både inde i og udenfor byen.